Akademisk Arkitektforening

VLAK-regeringen for arkitekter


Forleden præsenterede Lars Løkke Rasmussen sin trekløverregering, der består af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. En ny regering betyder et nyt regeringsgrundlag, nye ministre, og denne gang tilmed også nye ministerier. Nedenfor er kort skitseret de ministerielle ændringer, som har størst betydning for Arkitektforeningens medlemmer.

Den største ministerielle nyhed for arkitekter er oprettelsen af et Transport-, Bygnings- og Boligministerium med Ole Birk Olesen (LA) som minister. Boligområdet har gennem de sidste mange år levet en noget omtumlet tilværelse. Først var der slet ikke et ministerium for boliger, så var der et sammen med byer og landdistrikter. Sidenhen blev boliger lagt sammen med udlændinge og integration for endelig at blive lagt sammen med transport og bygninger. Kombinationen med transport og bygninger er interessant, ikke mindst hvis man ser på energiforbruget, som hænger uløseligt sammen med transport og bygninger. Hvis man vitterlig ønsker at sænke udledningen af drivhusgasser og udnytte energien bedre, så vil energieffektiviseringer i bygningsmassen slet ikke være til at komme udenom. Ikke mindst fordi det meget vel kan være den mest omkostningseffektive vej mod dette mål. Det er dog meget vigtigt, at de sociale aspekter i boligpolitikken, herunder den almene boligsektor, ikke drukner i energieffektiviseringer og transportpolitik. En styrkelse af den almene boligsektor er fortsat helt afgørende for at skabe en mere afbalanceret fordeling af goderne over hele landet.

Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen, ser muligheder i det nye ministerium, selvom det endnu ikke er klart, om ministeriet har ambitioner i den retning: "Særligt væsentligt for det byggede miljø er det at boligpolitikken nu samles med byggeri og transport i det, man kunne kalde Ministeriet for det byggede miljø. Et superministerium for det byggede miljø som kalder på at udnytte muligheden for større helhedstænkning og mere sammenhæng i den statslige regulering. Arkitektforeningen vil fortsat tale for saglige og fagligt kvalificerede løsninger i alle anliggender, der har med arkitekturen at gøre, og vi håber, at udvidelsen af ministerrækken og antallet af partier i regeringen vil føre til øget dialog uden for egne rækker, hvilket er en forudsætning for nye forståelser. Vi inviterer gerne!"

Brian Mikkelsen overtager planloven
Brian Mikkelsen (K) overtager som erhvervsminister ansvaret for lovforslaget om moderniseringen af planloven, som forud for regeringsdannelsen lige var på nippet til at blive fremsat i folketingssalen. Ifølge regeringsprogrammet vil regeringen gennemføre den aftalte modernisering af planloven. Arkitektforeningen har i oktober afgivet høringssvar om moderniseringen af planloven – læs mere her

Metter Bock er ny kultur- og kirkeminister
Mette Bock (LA) afløser Bertel Haarder (V) som kulturminister. Arkitektforeningen håber, at Mette Bock vil prioritere arkitekturen og gennemføre de resterende initiativer i den nationale arkitekturpolitik ’Mennesker i centrum’ og derved forløse strategiens potentiale for at skabe mere værdi, bedre beskæftigelse og højere vækst.

Dimensioneringen hos Søren Pind
Søren Pind (V) overtager Uddannelses- og Forskningsministeriet fra Ulla Tørnæs (V). Søren Pind vil blandt andet være ansvarlig for dimensioneringen af de videregående uddannelser, som arkitektuddannelserne allerede har været igennem. 

Energi, forsyning og klimaministerium består 
Lars Christian Lilleholt (V) bliver siddende som Energi-, forsynings- og klimaminister – Han vil forstat være ansvarlig for den næste energiaftale og en udmøntning af energikommissionens anbefalinger, når de engang foreligger næste år. Det skal på mange måder blive interessant at se, hvordan energikommissionen ser på bygninger i sine anbefalinger til den fremtidige danske energipolitik.

Skovlov og naturbeskyttelsesloven under Esben Lunde Larsen
Esben Lunde Larsen (V) Miljø- og fødevareminister – Ud over at være ansvarlig for en ændring af naturbeskyttelsesloven (Nye muligheder for visse anlæg og indretninger på klitfredede arealer og inden for strandbeskyttelseslinjen samt inden for sø- og åbeskyttelseslinjen), som netop er ved at blive fremsat som en del af moderniseringen af planloven. Esben Lunde Larsen vil endvidere være ansvarlig for en modernisering af skovloven, som allerede har modtaget en hel del omtale, allerede før et udkast til et lovforslag ligger klart. Hvorvidt en modernisering af skovloven gennemføres er uklart, da det ikke er nævnt i regeringsgrundlaget. Dette vil vise sig, når regeringen fremlægger sit lovprogram.

Regeringsgrundlag
Under overskriften ’For et friere, rigere og mere trygt Danmark, lancerede Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti deres regeringsgrundlag. Regeringsgrundlaget er så at sige et programerklæring, der udstikker retningen for, hvor regeringen vil hen i den indeværende regeringsperiode. 
Se regeringsgrundlaget her

En gennemgang af regeringsgrundlaget viser et par interessante ting for arkitektforeningens medlemmer. Særligt positivt er, at den såkaldte grønne realisme kan siges at være erstattet af grønne ambitioner. Arkitektforeningen vil følge initiativerne nøje og løbende arbejde for, at arkitektfaglige interesser bliver fremmet i det politiske arbejde.

Deleøkonomi (side 23)
Deleøkonomi er i kraftig vækst i mange lande og giver nye muligheder for virksomheder og borgere. Regeringen ønsker, at Danmark kan udnytte deleøkonomiens potentiale, både som drivkraft for vækst og innovation og som løftestang til en bedre udnyttelse af kapitalapparat og naturressourcer. Deleøkonomien skal understøtte velfungerende markeder med gode betingelser for tillid, valgmuligheder og konkurrence, til gavn for danskerne og væksten. Der skal betales skat i overensstemmelse med skattereglerne. Deleøkonomien skal bidrage til, at væksten øges på en bæredygtig og smart måde. Regeringen vil i 2017 fremlægge en strategi herfor.

BoligJobordningen (side 29)
BoligJobordningen giver et fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet såsom almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde. Ordningen giver herudover fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser med et grønt sigte. Der skal tages stilling til om, og i givet fald hvordan, BoligJobordningen videreføres. Regeringen vil i den forbindelse inddrage erfaringer fra andre lande.

Planlov (side 30)
Der er behov for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Derfor vil regeringen gennemføre den aftalte modernisering af planloven, så kommuner, erhvervsliv og borgere får bedre rammer for at udvikle byer, boliger og virksomheder til gavn for hele Danmark. Det vil samtidig understøtte udviklingen uden for de største byer og i landdistrikterne.

Billigere boliger (side 65)
Regeringen har blandt andet med topartsaftalen om integration taget initiativ til at tilvejebringe flere små billige boliger. Kommunerne vil også kunne anvende disse boliger til socialt udsatte borgere. Men der er fortsat behov for billiggørelse af de almene boliger. Regeringen vil derfor i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2018 lægge op til at drøfte konkrete initiativer til at understøtte tilvejebringelse af små billige boliger, herunder gennem stærkere incitamenter for kommunerne.

Uddannelse: Bestyrelserne skal spille en stærkere rolle (side 71)
Universiteterne spiller en vigtig rolle i samfundet. Et højt uddannelsesniveau, forskning af høj kvalitet, kritisk tænkning og effektiv spredning af ny viden er helt centralt for et samfund med vækst og velstand.

Universiteternes samfundsmæssige rolle og ansvar skal tydeliggøres i lovgivningen, og procedurerne for udpegning af bestyrelserne skal afspejle den store samfundsmæssige betydning. Universiteterne skal fortsat være politisk uafhængige og have en meget høj grad af autonomi, herunder ubetinget forskningsfrihed. Med klare rammer for ledelsen af universiteterne er der rum for øget frihed og dermed mulighed for afbureaukratisering i sektoren.
Det samme gør sig gældende for de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. For professions og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner er det vigtigt at fastholde den tætte regionale forankring af hensyn til uddannelsernes kvalitet og relevans for det regionale arbejdsmarked.

Bedre universitetsuddannelser (Side 72)
Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal opstille konkrete modeller for bedre universitetsuddannelser. Udvalget skal blandt andet se på uddannelsernes længde, indhold og opbygning. Målet er at styrke kvaliteten i uddannelserne og forbedre sammenhæng og fleksibilitet mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet. Udvalget skal også belyse potentialet for mere praksisnær undervisning og bedre muligheder for at koble erhvervselementer ind i den enkeltes uddannelsesforløb. Udvalget skal blandt andet komme med forslag til, hvordan flere kan uddannes til beskæftigelse i den private sektor, hvordan flere kan starte deres karriere på arbejdsmarkedet tidligere, og hvordan kvaliteten styrkes. Udvalget skal endvidere undersøge muligheden for en erhvervskandidatuddannelse, hvor de unge kan studere på deltid sideløbende med beskæftigelse.

Nyt bevillingssystem skal fremme kvalitet og relevans i de videregående uddannelser (side 72)
Regeringen vil gennemføre en reform af bevillingssystemet for de videregående uddan¬ nelser. Det nye bevillingssystem skal i højere grad understøtte kvalitet og øge overgan¬ gen til beskæftigelse i hele landet. Det skal samtidig være enkelt og gennemsigtigt.

Klima og energi (side 73)
Vi skal videreføre en ambitiøs og bæredygtig grøn omstilling. Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet. Den position skal vi fastholde, da den også har stor betydning for grøn eksport og danske arbejdspladser. Vores førerposition er skabt over årtier, hvor Danmark har haft et højt ambitionsniveau. Dette skal vi også fastholde, for det skylder vi de kommende generationer.

Derfor skal vi forsætte en ambitiøs grøn omstilling på en bæredygtig og effektiv måde, hvor hensynet til danske arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i hånd med hensynet til miljø og klima. Det danske eksempel er kun værd at følge for andre lande, hvis omstilling er omkostningseffektiv og understøtter vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

Klimaindsatsen skal skabe job og ikke koste job. Regeringen ønsker mest muligt klima for pengene.


Foto: Wikimedia Commons

Kommentarer