Akademisk Arkitektforening

Hypermarkeder vil slå tænderne ud af bymidter

"Det eneste, vi med sikkerhed ved om etablering af hypermarkeder er, at det vil flytte omsætning fra bymidter og små samfund og ud til omfartsvejen ved de største byer."

Arkitektforeningens direktør, Jesper Pagh er gået i rette med chefredaktør Anders Krab-Johansen, der i Børsens leder d. 9/3 hævder, at alle vil få gavn af, at opførsel af megabutikker sættes fri. En afregulering af planloven med etablering af megabutikker vil ”betyde butiksdød i bymidter og små lokalsamfund”, skriver Jesper Pagh i en kommentar, som blev trykt i Børsen d. 11./3, på s. 2. 


Hypermarkeder vil slå tænderne ud af bymidter

Af Jesper Pagh, direktør i Arkitektforeningen

Det eneste, vi med sikkerhed ved om etablering af hypermarkeder er, at det vil flytte omsætning fra bymidter og små samfund og ud til omfartsvejen ved de største byer. Eller måske endda på bar mark midt imellem større byer. De få, der kan tjene på det, er aktionærerne bag de store, evt. udenlandske, kæder. Alle andre vil tabe – stik imod hvad overskriften på Børsens leder d. 9/3 postulerer: ”Sæt supermarkederne fri – det gavner alle”. 

I samme leder påstås det, at ”Finansministeriet har beregnet, at fri størrelse på butikker vil øge Danmarks velstand med 2 mia. kr.” [svarende til én promille af BNP]. Det, der ikke nævnes, er ministeriets forbehold, der fuldstændig underminerer påstanden: ”Vurderingen er foretaget med baggrund i en række skønsmæssige vurderinger og antagelser, og resultaterne er derfor hæftet med betydelige usikkerheder.”

COWI har på vegne af Erhvervsstyrelsen udarbejdet en rapport der i tydelige træk, beskriver de konsekvenser, de nuværende storcentre har haft. ”Konsekvenserne af storcentrene er både, at detailhandlen i byerne og bymidterne i et stort opland reduceres, og at også bymidten i byen, hvor storcenteret ligger, typisk oplever tilbagegang eller reducerede udviklingsmuligheder” 

Kort fortalt vil en afregulering af planloven, med etablering af megabutikkker til følge, betyde butiksdød i bymidter og små lokalsamfund – og tomme erhvervslejemål, der står som sorte huller i tandrækken i hovedgaden, der til sidst bliver tandløs. Stadigt flere servicetilbud til borgerne kan forsvinde, og huspriser falde yderligere.

I stedet for et kortsigtet fokus på hurtig – og yderst tvivlsom! – vækst, der senere giver store samfundsmæssige tab, skal vi have et langsigtet fokus på en balanceret udvikling af Danmark. Hele Danmark. I lederen står der: ”I dag har Danmark cirka 2900 dagligvarebutikker, og Retail Institute Scandinavia forudser, som de fleste andre, at antallet vil dale.” Desværre nævnes det ikke, at samme organisation konkluderer, at hvor der i dag er 26.649 husstande, der har mistet den sidste dagligvarebutik i nærområdet, vil der i 2025 være hele 67.153 husstande uden en dagligvarebutik i nærområdet, hvis planlovens detailhandelsbestemmelser afreguleres. I andre lande subsidierer man for at fastholde lokale butikker. Det har vi hidtil ikke behøvet, grundet planlovens størrelsesbestemmelser. 

Butikslukningerne frem mod 2023 forventes desuden samlet set at medføre, at der årligt bliver kørt omkring 66 mio. km mere i bil i forbindelse med indkøb. Det øger CO2-udslippet med 8.300 tons pr. år. Samtidig påfører det borgerne omkring 140 mio. kr. i ekstra kørselsomkostninger.

Arkitektforeningen har ikke selv nogen aktier i detailhandelen som sådan; men vi har en oprigtig bekymring for udviklingen i by og land med det formål at sikre både vores landskaber og levende byer og lokalmiljøer.

Kommentarer