Akademisk Arkitektforening

Samtalen, der forstummede


"Den institutionaliserede og højt besungne samtalekultur er ved at forstumme og blive erstattet af en ideologisk kultur, hvor en siddende mindretalsregering træffer beslutninger ud fra forgodtbefindende."

Debatindlæg bragt i Weekendavisen 1. april 2016 af Natalie Mossin og Peter Thorsen, hhv. formand og næstformand for Arkitektforeningen

Vi har oplevet et skift i dansk politik. Vi har fået en regering, der hastebehandler lovforslag, afkorter høringsfrister og overhører kontrolinstanser, eksperter og endda Ombudsmanden. Det blev sågar forsøgt at sidde et folketingsflertals mistillid til en minister overhørig, idet regeringen forsøgte at vende den parlamentariske ansvarlighed om, så støttepartiet skulle stå til ansvar over for regeringen. 

Hal Koch skrev om demokratiet, at ”dets væsen beror på dette, at man mødes og tales ved, at man gennem samtalen når til en bedre og rimeligere forståelse og derudfra formår at træffe en afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt person eller klasse, men som tager billigt hensyn til helheden.” I nutidens politiske debat kan Hal Kochs demokratiforståelse imidlertid synes henvist til arkivalierne. 

Den institutionaliserede og højt besungne samtalekultur er ved at forstumme og blive erstattet af en ideologisk kultur, hvor en siddende mindretalsregering træffer beslutninger ud fra forgodtbefindende. Tag som eksempel nedskæringerne - ”dimensionering” - på arkitektskolerne. Her kunne regeringen have valgt at følge et ministerielt nedsat ekspertudvalgs syn på arkitektskolerne, der anbefalede en mere skånsom fremfærd. Men nej. Dannelse og kultur måtte vige for misforstået markedsrettet management. 

En af grundstenene i det konsensussøgende og samtalebaserede ideal, er den lovpligtige høring af lovforslag, hvor interessegrupper og organisationer kan komme til orde over for de folkevalgte. Men da Ældresagen eksempelvis advarede regeringen i et høringssvar om konsekvenserne af nedsættelse af boligydelsen, reagerede regeringen ikke. Først da sagen tog fart i pressen, brystede Venstre sig af at lytte til netop Ældresagen. Det kaldes selektiv hørelse, og er ikke lig demokratisk gehør i Hal Kochsk forstand.

Det samme gælder den offentlige samtale om demonteringen af planloven, der må siges at være et frontalt angreb på nogle af de grundlæggende muligheder for koordinering af den fysiske planlægning af by og land.

Det paradoksale er, at regeringen under banneret ”vækst og udvikling i hele Danmark” vil indlede det endelige angreb på de små samfund i landdistrikterne. Ved at udvide arealgrænserne for detailhandelen, vil megabutikker ved de større byers omfartsveje flytte kunderne væk fra bymidten, som dermed lægges øde. 

Det gælder også tankerne om at bebygge det åbne land, for at give det industrielle landbrug frie tøjler, mens natur- og nabointeresser magtesløst må vige.

Kommunalpolitikere kan vedtage nok så mange gode planstrategier, som Hjørring, der modtog året byplanpris, men uden at kunne gennemføre en strategisk planlægning, fordi den enkelte grundejers individuelle interesser nu hæves over lokalsamfundets kollektive interesser. Regeringen vil således gøre det muligt for landmænd at placere bygninger, hvor de vil i det åbne land – uagtet om det generer naboer eller skæmmer landskabet – og lade tiloversblevne landbrugsbygninger blive brugt til anden anvendelse. Uden kommunen længere skal give tilladelse. Hjørring kan nu spejde langt efter den dag, hvor de kan rive tomme, spredte bygninger ned og koncentrere deres bebyggelse i strategisk udvalgte, levedygtige lokalsamfund. 

Regeringen må naturligvis udstikke den politiske retning den ønsker. En regering, dannet af et parti, der selv kun kan mønstre 34 mandater, gør imidlertid klogt i at søge flere samarbejdspartnere. Ikke kun på Christiansborg, men også i civilsamfundet. Vi ville gerne stille vores faglige viden til rådighed, hvis regeringen vil lytte. Vi ønsker jo også en positiv udvikling i hele landet, og har gode bud på, hvordan det skabes, men også klare bud på, hvordan det ikke skabes. Vi er uden tvivl uenige med regeringen på adskillige områder. Men vi tror på, at vi kan blive klogere af at tale sammen. Det er også derfor, vi kontinuerligt skriver høringssvar – i håbet om at nogen lytter i den anden ende. Det håb svinder dog efterhånden som regeringen afviser flere og flere af civilsamfundets stemmer. Uden stemmer forstummer samtalen. For den døve er det vel godt det samme.  

 

 

 

 

Kommentarer