”Arkitektkonkurrencen skaber løsninger, der overrasker.”

Fastgroede vaner for afvikling af udbud og konkurrencer koster tid, kræfter og penge hele bordet rundt og skaber ikke nødvendigvis arkitektonisk kvalitet. Derfor har vi brug for at se på dem med friske øjne og dele erfaringer og viden. I Arkitektforeningens konkurrence- og udbudsnetværk tager vi dialogen om, hvordan man bedst skaber det skarpe, men smidige udbud som grundlag for vellykket samarbejde, der giver plads til de arkitektoniske visioner.

I en artikelserie stiller vi skarpt på, hvordan netværkets medlemmer hver især arbejder med feltet i kraft af deres forskellige roller som praktiserende arkitekter, bygherrerådgivere og bygherrer. Dette er fjerde artikel i rækken –mød Christian Dalsdorf, tidligere partner i tegnestuen FORCE4, i dag bygherre og projektleder hos By & Havn.

Hvordan har du oplevet skiftet fra praktiserende arkitekt til bygherre?

”Det er meget lærerigt at komme ind i beslutningsrummet og få indsigt i strategier, planer og dilemmaer. At rykke over på den anden side af bordet har givet mig indsigt i nogle af de undringer, jeg sad med, da jeg var praktiserende arkitekt og skulle byde ind på en konkurrence. Tag nu noget så banalt som lokalplanlægning – tidligere læste jeg først i lokalplanen ret sent i processen, fordi jeg havde travlt med at forholde mig til et konkurrenceprogram. Men i dag har jeg lært, at det ofte er i lokalplan og arkitekturpolitik, man kan finde svar, når man som rådgiver sidder og undrer sig over, hvorfor nogle spørgsmål er prioriteret frem for andre.”

Hvordan arbejder du med konkurrencer og udbud hos By & Havn?

”Når jeg skriver et konkurrenceprogram, sker det i samarbejde med en lang række aktører og mennesker, som har en interesse i det projekt, vi udvikler. At udbyde en konkurrence består i lange stræk af en masse forhandlinger og møder, hvor vi skal beslutte os for en udbudsform og en fælles vision. Det handler i høj grad om at afstemme forventninger, om at skabe fælles fodslag og om at sikre sig, at visionerne også kan føres ud i livet.”

Teksten fortsætter længere nede.

Hvilken udbudsform foretrækker du?

”Både som arkitekt og som bygherre er arkitektkonkurrencen min foretrukne udbudsform – og gerne som åben konkurrence. Det er her, man som bygherre får mest arkitektonisk kvalitet for pengene, og det er her, der virkelig er noget på spil. Arkitektkonkurrencen skaber løsninger, der overrasker. Fordi den giver arkitekterne arbejdsro til at udvikle en idé og en vision, og fordi man som arkitekt skal sætte barren højt og være modig. I den proces udvikler man et produkt, som overrasker bygherren – og vi vil gerne overraskes. Vi vil gerne have flere forskellige fortolkninger af konkurrenceprogrammet, og vi vil gerne have, at arkitekterne bringer løsninger til bordet, vi ikke selv havde set for os.”

Har du et godt eksempel på det?

Papirøen er et godt eksempel. Det var en højt profileret konkurrence, som syv meget dygtige og engagerede teams bød ind på, og kvaliteten var høj hele vejen rundt. Men til trods for, at alle de bydende havde det samme program at arbejde ud fra, kom der syv meget forskellige forslag ud af det – og så var det Cobes vision om et stort indre gårdrum, der vandt til sidst.

Omvendt risikerer tegnestuerne også at spilde meget tid på en konkurrence, som de måske ender med at tabe?

”Jeg har selv siddet på den anden side af bordet og deltaget i mange konkurrencer, og jeg har aldrig oplevet tiden som spildt. At deltage i konkurrencer er en disciplin, lige som det at tegne almene boliger eller daginstitutioner er det – det er et aktivt valg. Mange tegnestuer deltager, fordi de får arbejdsro til at udvikle et produkt, som er i tråd med deres DNA, og fordi det er sjovt. Konkurrencen kan skærpe tegnestuernes visionære profil, og mange idéer lever videre i andre projekter. Konkurrencen er også langt mere interessant end dens alternativ, som er en proces, hvor man i én lang, glidende proces skiftevis tegner, går til byggemøder og går hjem og justerer. Her får visionen ikke lov til at udvikle sig helt så skarpt. Når man udvikler projekter uden konkurrence, kommer det hurtigt til at handle om praktik, og den arkitektoniske vision får ikke samme førerposition. Arkitekturen er arkitektkonkurrencens vinder.”

Hvordan balancerer I i By & Havn mængden af krav til rådgiverne, samtidig med at I får sikkerhed for, at projektet kan stå distancen?

”Fordi vi har været i branchen i mange år, ved vi, hvad vi har brug for, for at kunne vurdere et projektforslag, og vi stiller meget specifikke krav til, hvad rådgiverne skal levere. Det kan være tegningsmateriale eller beskrivelser af detaljer. På den måde får vi en ensartethed i besvarelserne, som gør, at vi kan sammenligne dem og finde den rette vinder. Vi forsøger hele tiden at blive skarpere på, hvordan vi kun efterspørger det nødvendige minimum. Men helt grundlæggende skal vi sikre os, at vinderprojektet er visionært og robust og samtidig har en fleksibilitet og en detaljeringsgrad, som gør, at det kan videreudvikles. En masterplan kan være nok så vellykket og smuk på papiret, men den skal også kunne tåle at blive revet i fra alle kanter – der skal tages højde for dagrenovation, brandveje, placering af ledninger og cykelstier, og både borgere og politikere har holdninger.”

Hvordan får I mest og bedst arkitektur for pengene?

”Vi forholder os blandt andet til, hvordan projektet relaterer sig til stedet. Hvis vi for eksempel skal bygge et nyt p-hus, vurderer vi, om projektet bidrager positivt til stedets karakter og fortælling, og om det samtidig adskiller sig fra de p-huse, vi har bygget i andre kvarterer. Men projektets bygbarhed er mindst lige så vigtig. Det skal kunne realiseres, og det skal kunne driftes, uden at det kræver enorme udgifter.”

I arbejder også sammen med private investorer. Så hvordan holder I fast i de gode intentioner, når I arbejder sammen med aktører, der skal forrente deres investering – ofte på den korte bane?

”Den indledende forventningsafstemning er meget vigtig, og derudover arbejder vi med salgskontrakter, der – udover bæredygtighed – også omhandler arkitektur. Det er i begge parters interesse, at alle byggefelter har en vis kvalitet, så vi for eksempel undgår, at et smukt og et tarveligt byggeri kommer til at ligge klos op ad hinanden. Vi stiller også krav om DGNB-certificering og holder løbende møder med de enkelte bygherrer og kommunen. På den måde sikrer vi et rum til dialog om den arkitektoniske kvalitet, og ikke mindst at lokalplanens visioner imødekommes.”

Og til sidst: Hvorfor er du med i Arkitektforeningens konkurrence- og udbudsnetværk?

”Det er lærerigt og inspirerende at høre om andres erfaringer og få indsigt i, hvad andre mener, er den rigtige eller forkerte måde at gribe konkurrencer og udbud an på. Hvordan kan man tilrettelægge en mere inddragende proces? Hvor mange fagdommere skal der til at vurdere et projekt? Det taler vi blandt andet om i netværket, og diskussionerne får mig til at gå hjem og reflektere over, om der er noget, vi kan gøre bedre.”