Konference: Alternative boformer på landet

Udviklingen af Danmark sker ikke kun i de større byer. I de senere år har der været en modtendens, hvor både unge og ældre forlader byen for at prøve kræfter med livet på landet. Hvordan understøtter vi bedst muligt den udvikling? Hvilke boligformer skal supplere dem, der allerede er på landet, og hvordan skaber vi en attraktiv pendant til livet i byerne?

Tegning af Frost Arkitekter

Tidspunkt:

1. december kl. 09.30-19.00

Sted:

Maltfabrikken, Maltvej 4-12, 8400 Ebeltoft

Arrangeret af:

Arkitektforeningen Østjylland (Arkitekturens Stemme) og Syddjurs Kommune

Trine Lybech Madsen

Arkitekt MAA

tlm@arkitektforeningen.dk

Med baggrund i Syddjurs Kommunes udvikling af projektet Nyboskab og arbejdet under temaet ’Det er dejligt på landet’ under arkitekturens stemme, har vi i fæl-lesskab sammensat en hel dag hvor der sættes fokus på at skabe nye alternative boformer på landet.

Udviklingen af Danmark sker ikke kun i de større byer, der har de senere år også været tendenser til udflytning fra de større byer ud til landet. Men hvordan er det så, vi udvikler landet på bedst mulig vis – og bringer nye boformer i spil som supplerer dem, der allerede er i landsbyerne, og skaber en pendant til livet i byerne?

På konferencen sættes fokus på samspillet mellem kommune, udvikler, arkitekter og borgere i udviklingen af landsbyerne. Hvad skal der til? Og hvordan skaber vi en udvikling der har fokus på det god liv?

Vi vil på konferencen primært beskæftige os med projekter fra det jyske. Men der er ny viden at hente for alle der beskæftiger sig med emnet.

Konferencen er målrettet faggrupper og borgere der arbejder aktivt med udviklingen af landsbyer og nye boformer. Det kan være, du er ansat i det offentlige, arkitekt, udvikler eller borger. Alle er velkomne.

Konferencen bliver afholdt på Maltfabrikken, Kulturloftet, Maltvej 4-12, i Ebeltoft d. 1. december fra kl. 9.30-19.00.

Moderator på dagen sociolog Marie Louise Hartvig Widding fra BARK Rådgivning.

Der er frokost med i programmet, og man kan tilkøbe aftensmad for 50 kroner. Begge måltider er vegetariske og tilberedt af lokale råvarer.

Program

Kl. 09.30: check-in med kaffe og hjemmebagte boller


Velkomst ved Heine Skovbak Iversen, Formand for Kultur-, fritid og landdistriktsudvalget, Syddjurs Kommune

Kort om baggrund og formål

Oplæg v/Alette Lena Skov-Hansen, Syddjurs Kommune og Trine Lybech Madsen, Arkitekturens Stemme – Arkitektforeningen Østjylland.

Kl. 10.00: Nye Bofællesskaber på landet

Omdannelse af funktionstømte landbrugsbygninger. Oplæg om Nyboskab – Syddjurs Kommunes forsøgsprojekt v/arkitekt Esben Frost fra Anna Mette Exner Arkitektur samt involverede brugere i projekterne.

Kl. 10.30: Bofællesskaber på bar mark

Oplæg om bofællesskabet Kløvermarken i Odder og kommende bofællesskab i Thorsager v/arkitektudvikler Levi Dørken fra Tegnestuen Arken.

Kl. 11.00: Bofællesskab i Vejles nye bydel Ny Rosborg

Oplæg om udviklingen af bofællesskab i Vejles nye bydel Ny Rosborg v/arkitekt Per Feldthaus fra Almenr.

Kl. 11.30: Kort pause

Kl. 11.45: Udvikling af bofællesskaber

Udviklingen af nye bofællesskaber set fra en udviklers perspektiv. Oplæg v/Michael Eberhard fra Fabulas.

Kl. 12.15: Udvikling af Grobund Brenderup, bofællesskab med fokus på småhuse

Oplæg v/Jettie Nielsen, initiativtager og Advokat Mads Pedersen fra Fonden Gæld-fri.

Kl. 12.45: Guide for nye seniorbofællesskaber i landsbyer

Oplæg v/sociolog Marie Louise Hartvig Widding fra BARK Rådgivning.

Kl. 13.00 Præsentation af bolig og planstyrelsens vejledningsenheden for Bygge- og Bofællesskaber

Oplæg v/ Thomas Aarup Due, Projektleder bolig og planstyrelsen.

Kl. 13.15-14.15: Frokost inkl. oplæg om Maltfabrikken

Oplæg v/direktør Kristian Krog + mulighed for kort besøg i Maltfabrikken på egen hånd.

Kl. 14.15: Nye mikroboliger

Oplæg om at bygge et tiny house på Grobund og opsætte det på en grund i Elsegårde v/arkitekt Elvira Bergman-Coates.

Kl. 14.45: Udviklingen af Lokalplan for Grobund

Oplæg v/arkitekt Rikke Jørgensen fra Syddjurs Kommune

Kl. 15.15: Udviklingen af lokalplan for Tiny Houses i Ny Rosborg i Vejle
Oplæg v/arkitekt Sabrina Luise Haue fra Vejle Kommune.

Kl. 15.45 -16.00: Kaffe og kage

Kl. 16.00-17.00: Debat om love og regler

Paneldebat – moderator Esben Frost fra Anna-Mette Exner Arkitektur. Panel består af:

Jørgen Iver Brus Mikkelsen, Medlem af Erhverv- og planudvalget, Syddjurs Kommune
Helena Reumert, advokat hos Advokatpartnerskabet &Foldschack
Anne Møller, Dansk Byplanlaboratorium
Jens Kjærsgaard, Merkur Andelskasse
Rikke Jørgensen, planlægger Syddjurs Kommune

Sceneskift fra Kulturloft til Spisehus

Kl. 17.15: Aperitif, Lundbergs Spisehus

Mulighed for besøg i malteri, bryggeri & Brewpub.

Kl. 18.00-19.00: Netværk og aftensmad, Lundbergs Spisehus

Konferencen afsluttes med aftensmad og netværk, så det er muligt at få talt sammen om mulighederne for at udvikle nye samarbejder på tværs.

Tilmeldingen til aftensmad sker særskilt.

Trine Lybech Madsen

Arkitekt MAA

tlm@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +