ANNONCE

Albani Torv, Odense. Foto: Sandra Gonon

Martin Keiding

Chefredaktør

Arkitekt MAA

SC De her benspænd, eller hvad du vil kalde dem, letbanen og p-kælderen, lå som betingelser i konkurrencen. Byen skulle bindes sammen, og ethvert spor af motorgaden skulle slettes. 

Vi gik meget op i, at p-kælderen skulle være arkitektonisk attraktiv, og at letbanesporet (med tilhørende fodgængerareal) skulle befinde sig lige over den zone for gående, som binder hele p-arealet sammen nedenunder. Den zone har vi malet gul og kaldt en catwalk. Det skulle være sømløst fra bil til letbane, og det er det, der nu bliver realiseret. 

I konkurrencen var der angivet et større friareal i midten af parkeringskælderen. Det er blevet mindre?

SC Ja, arealet var ment som en bufferzone til eventuelle events, ud fra vores vision om, at man i forbindelse med omlægningen af gaden også skulle udvide H.C. Andersens Hus, både under og over jorden. Den udvidelse bliver jo realiseret nu i forbindelse med den nye park, som bliver et knudepunkt i projektet. 

Det er nogle markante forandringer, der sker midt i Odense. Hvordan bliver de modtaget i byen?

SC Kommunen har været gode til at informere. Meget tidligt i forløbet blev der oprettet et kontor, hvor borgerne kan orientere sig om udviklingen. Også på hjemmesiden fragadetilby.dk findes der en hel masse detaljerede oplysninger om projektet.

Der var en vis nervøsitet i begyndelsen, men i det øjeblik, at parkeringskælderen i nord åbnede, så vendte det. Så kunne borgerne se, at der skete noget. Det er jo stadigvæk en kæmpe byggeplads, den mest centrale gade i byen, Vestergade/Overgade er blokeret, så der vil fortsat være en del gener. Derfor betyder det meget, at der er mange lokale bygherrer og forskellige arkitektfirmaer med i de forskellige projekter. 

Der er jo faktisk tale om én stor konstruktion, som begynder i kælderen og fortsætter op igennem den nye by som et system af søjler. Hvilke tanker har I gjort jer i den sammenhæng?

SC Vi kaldte det plug-and-play. Det har vi måske fortrudt nogle gange, for det tog partnerskabet, der skulle sælge grundene, til sig. Plug-and-play lyder jo ret simpelt, men det er faktisk ganske kompliceret. Da vi tegnede konkurrencen, mente vi, at tingene skulle hænge sammen, hvis man skal bygge på en rationel og økonomisk fornuftig måde. Afstanden mellem bygningerne er jo meget lille flere steder, og alting skal forsynes med vand, el, kloak, bort­sugning af affald osv. Det foregår i det lag, der ligger mellem p-kælderens dæk og det færdige terræn. Og forskellige matrikler skal respekteres, så det er en kompleks kabale at bygge den tætte by.

Martin Keiding

Chefredaktør

Arkitekt MAA

Omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade

Thomas B. Thriges Gade, Odense C
Arkitekt: entasis
Arkitektmedarbejdere: Signe Cold, Maika Morener Jensen, Line Nisted, Rasmus Fasting, Marta Barnils, Mette Schmidt, Louise Røhr Hønnicke, Ann Søderberg, Anders Bak, Henning Kongpetsak, Peter Hemming Hansen og Jakob Juel Larsen (bygningskonstruktør)
Landskabsarkitekter: entasis sammen med Sweco Architects
Ingeniør: Sweco Danmark
Bygherre: Partnerskabet (Odense Kommune + Realdania) ved projektchef Stig Haumann Langsager
Hoved/Totalentreprenør: TK Anlæg, Züblin, m.fl.Præmie i konkurrence, år: 2012
Opføres: 2015-2022

Signe Cold

Signe Cold er arkitekt MAA og partner i Entasis.

Udgivelse

Interviewet blev bragt første gang i Arkitekten 02/19.

ANNONCE

Snit gennem en del af parkeringskælderen under den nye bebyggelse. Tegning: Entasis.

I rekonstruerer til en vis grad den gamle bys strukturer?

SC Ja, vi synes, man skal løfte blikket og kigge på, hvad det er for en by, man tegner sig ind i. Det indebærer, at ‘nørkle-niveauet’ bliver af meget stor betydning, når tingene skal føres ud i livet. Det skal gå op og passe sammen. I de nordligste og sydligste dele bliver matriklerne lidt større, for det er de eksisterende karreer på begge sider også. Vi har dog talt for en campusmodel med flere små selvstændige enheder i forbindelse med et hotelprojekt i nord, men afgørelsen ligger selvfølgelig hos de direkte involverede parter.

Hvordan forholder I jer til de kommende byrum?

SC Vi er landskabsarkitekter på hele omdannelsen sammen med SWECO. Rummet mellem husene har vi designet i bund. Vi har udarbejdet guidelines for samtlige byggefelter, højder, facadespring, altaner, tagterrasser, materialer mv. Når man går ind i boligen, kan man diskutere, om kvaliteten stiger, men byplanmæssigt og i forhold til materialer, detaljer og indgangspartier er der sket et løft. Det har været exceptionelt, at vi har arbejdet med et projekt i så mange år. Arkitektarbejde er jo af og til konfliktfyldt, så i den forstand er det en stor gevinst at få lov at følge tingene til dørs.

Nu har jeg jo arbejdet næsten hele mit liv på min egen tegnestue sammen med Christian (Cold, red.), så derfor ved jeg ikke, hvornår man giver op andre steder. Men vi har ikke gjort det nemt for os selv i Odense ved at lægge letbanestationerne inde i nogle private byggefelter. Da vi vandt konkurrencen, sagde de i begyndelsen: “Glem det, det er sindssygt kompliceret”. Og en eller anden fransk letbane-rådgiver sagde: “Vi har kun set det få steder i verden”.