Responsumudvalget

Responsumudvalget er en uvildig institution inden for Arkitektforeningen. Udvalgets opgave er at bistå med løsning af konflikter eller tvivlsspørgsmål i sager af faglig, kollegial eller økonomisk art, som involverer arkitekter og/eller arkitektfaglige spørgsmål.

Vil du vide mere?

Bodil Krohn

Udvalgssekretær

+45 30 85 90 04

bkh@arkitektforeningen.dk

Vedtaget på Arkitektforeningens Repræsentantskabsmøde den 23. oktober 2020.

Udvalget kan afgive responsum/udtalelse på anmodning fra én eller begge parter i en sag.
Hvis parterne er enige om det, kan udvalget også indgå direkte i løsning af sagen.
Udvalget kommer endvidere med forslag til skønsmænd i retssager.
Udvalgets virksomhed skal – med udgangspunkt i reglerne om Arkitektens Virke – bidrage til at sikre standens renommé.

§ 1. Opgave

Udvalget har til opgave:
1) at behandle sager om tvister af faglig, kollegial eller økonomisk art, herunder honorartvister, mellem foreningen og dens medlemmer, eller mellem medlemmer indbyrdes, eller mellem arkitekter indbyrdes, selv om den ene eller begge parter ikke er medlemmer, eller mellem arkitekt og klient, entreprenør eller andre i byggeriet implicerede parter.

2) at udtale sig i tvivlsspørgsmål vedrørende faglige eller kollegiale problemer, der indbringes for udvalget af Arkitektforeningens medlemmer, af Arkitektforeningens bestyrelse eller faste udvalg eller af udenforstående personer, institutioner, offentlig myndighed eller andre.

3) på Arkitektforeningens vegne at stille forslag til udmeldelse af syns- og skønsmænd i retssager og lignende. Udvalget kan, hvor sagens indhold tilsiger det, og hvor parternes enighed herom er tilvejebragt, påtage sig syns- og skønsmandsopgaver.

§ 2. Sammensætning

Udvalget består af:
1 leder, som vælges særskilt af repræsentantskabet i overensstemmelse med reglerne i Arkitektforeningens vedtægter.

6-12 øvrige medlemmer, der vælges under et af repræsentantskabet i overensstemmelse med reglerne i Arkitektforeningens vedtægter. Dog kan medlemmer af Responsumudvalget genvælges uden begrænsning. Pladserne i udvalget besættes med de, der har fået de højeste stemmetal. Antallet af medlemmer fastsættes af bestyrelsen efter indstilling fra udvalget.

Udvalget vælger blandt sine medlemmer en stedfortræder for lederen.

§ 3. Sekretær

Til udvalget er fast tilknyttet en sekretær, som indkalder til møder, udarbejder referater og udkast til årsberetning.

§ 4. Forretningsgang

Udvalget er beslutningsdygtigt, når lederen eller dennes stedfortræder og mindst 3 medlemmer er til stede. Beslutning træffes om fornødent ved afstemning.
Der udarbejdes et beslutningsreferat fra møderne; referatet sendes efterfølgende til udvalgets medlemmer.
Udvalget bestemmer i øvrigt selv sin forretningsorden.

§ 5. Virksomhed

Udvalget handler under ansvar over for repræsentantskabet. Udvalgets leder aflægger beretning om udvalgets virksomhed på repræsentantskabets årsmøde.

§ 6. Sagernes behandling

Ved løsning af sin opgave skal udvalget være særligt opmærksom på:

1) at der altid gives alle involverede parter i en sag lejlighed til at udtale sig.

2) at der påhviler udvalgets medlemmer tavshedspligt med hensyn til de sager, der indbringes for udvalget. Intern underretning til bestyrelsen, jf. § 8, er ikke omfattet af tavshedspligten.

3) at der ikke foreligger inhabilitet for udvalgsmedlemmer ved behandling af en konkret sag.

Kendelser og erklæringer skal underskrives af lederen eller stedfortræderen. Det skal angives, hvis et mindretal inden for udvalget ikke har kunnet tiltræde kendelsen eller erklæringen.

Udvalget kan afgive responsum/udtalelse efter begæring af én eller flere parter i en sag.
Hvis parterne er enige, kan udvalget også indgå direkte i løsning af sagen, således at udvalget på grundlag af parternes oplysninger tilkendegiver sit syn på sagen og en mulig løsning. Udvalget beslutter om en sag behandles på et møde, eventuelt digitalt, eller som skriftlig sag.
Sagens parter kan på forhånd anmode om, at udvalget afsiger kendelse i sagen, og parterne kan endvidere aftale, at udvalgets afgørelse skal være endelig og bindende for parterne. En bindende kendelse skal opfyldes inden for en bestemt frist, der i mangel af anden bestemmelse fra udvalget skal være femten dage fra afsigelse af kendelse.

§ 7. Afvisning af sager

Udvalget er berettiget til at afvise sager i følgende tilfælde:

1) når der mellem arkitekt og klient er truffet aftale om, at tvister afgøres i henhold til ABR 89 pkt. 9.0.1., ABR 18 eller ABR-F, eller hvor der i øvrigt er aftalt bindende voldgift,

2) hvor udvalget i øvrigt skønner, at sagen falder uden for de sagsområder udvalget behandler.

3) når den, der har indbragt sagen, ikke tilvejebringer ønskede oplysninger inden for en rimelig af udvalget fastsat tidsfrist.

4) når det skønnes, at en sag rettelig bør afgøres af Arkitektforeningens bestyrelse.

5) når udvalget finder, at omstændighederne ved en tvistighed er af en sådan art, at sagen rettelig bør afgøres ved domstolene.

§ 8. Underretning

Såfremt udvalget i sin virksomhed støder på forhold, som efter udvalgets opfattelse indebærer, at et medlem af foreningen ikke efterlever bestemmelserne om Arkitekters Virke, underretter udvalget Arkitektforeningens bestyrelse herom.

§ 9. Økonomi

Som vederlag for sin bistand beregner udvalget sig et salær, hvis størrelse fastsættes efter sagens omfang og betydning. Parterne i en sag skal modtage et overslag over størrelsen af det forventede salær inden sagsbehandling påbegyndes. Salærerne indbetales til Arkitektforeningens kasse.

Udvalgets formand, og medlemmer af udvalgets skrivegruppe, kan honoreres efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.

Responsumudvalgets medlemmer

Kim Christiansen 2022-2025
Hanne Alrø 2021-2024
Jens Aaberg 2022-2025

Oktober 2023 blev følgende personer valgt ind. Årstal opdateres, når udvalget har statueret sig:

Alexandra Thygesen (leder) – genvalgt
Ole Holst – genvalgt
Klaus Petersen – genvalgt
Helle Maria Christensen – nyvalgt
Jesper Møgelhøj – nyvalgt
Kim Pretzmann Olesen – nyvalgt

 

Vil du vide mere?

Bodil Krohn

Udvalgssekretær

+45 30 85 90 04

bkh@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +