Akademisk Arkitektforening

Udbudsrådgivning



God arkitektur betaler sig. Derfor er det ganske enkelt god forretning at skabe de rigtige rammer for arkitekturen.  

Er du offentlig eller privat bygherre og står du over for at skulle bygge nyt, transformere eller planlægge et område? Så kan du få råd og vejledning hos Arkitektforeningen. 

Vi hjælper bygherrer over hele landet med at skabe de bedste betingelser for jeres projekter via kyndig rådgivning om valg af udbudsformer, kvalificering og tilrettelæggelse af konkurrencer, udpegning af fagdommere og gennem undervisningsforløb.  

Læs videre her på siden – eller ring og hør, hvordan vi kan hjælpe jer med at udvikle det rigtige projekt. 

Vi råder over erfaringer og ny viden fra hele branchen
Vores rådgivning bygger på tæt dialog med branchen. Som arkitektstandens forening har vi siden 1907 gennemført mere end 1.500 konkurrencer. Vi har daglig kontakt til både vores egne medlemmer – arkitekter MAA – og til bygherrer, andre rådgivere og til branchen generelt. Med Arkitektforeningen som rådgiver, får I derfor adgang til erfaringer og ny viden i hele branchen – ikke mindst blandt vækstlaget og de unge tegnestuer. Læs mere om vores indsats for De Unge Vilde her  

Vi skaber opmærksomhed om jeres projekt 
Arkitektforeningen har til huse i et smukt hus - en tidligere præstegård fra 1700-tallet, der ligger centralt i København, og i 2015 er gennemrenoveret med lokaler til kurser, udstillinger og arrangementer. Vi stiller husets faciliteter til rådighed, og vi har god erfaring med at skabe opmærksomhed via lanceringsseminar, debatarrangement, udstilling el. lign. Benytter I vores rådgivningsydelser, tilbyder vi selvfølgelig også at kommunikere jeres projekt via foreningens nyhedsbreve og øvrige kommunikationskanaler. 

Rådgivningsydelser: 

- vi rådgiver bygherrer om afklaring af udbud

- vi rådgiver bygherrer om gennemførelse af konkurrencer og tilbyder kvalitetstjek af konkurrenceprogram 

- vi rådgiver bygherrer om valg af fagdommere 

-  vi tilbyder undervisning og inspirationsforløb målrettet bygherrer 

 
Derudover tilbyder vi: 

- Overblik over alle fagdommere i vores netværk 

- Viden og information om udbud og konkurrencer samlet i vores vidensbank