Akademisk Arkitektforening

Fagmakker-ordning



Bliv - eller få - en fagmakker
Har du lyst til at inspirere en ny generation af arkitekter, og stille din erfaring og nysgerrighed til rådighed for én af årets nye dimittender?

Og er du nyudklækket kandidat, der gerne vil tage imod en håndsrækning fra faget og få inspiration til dit kommende arbejdsliv, så meld dig til Arkitektforeningens nye fagmakker-ordning for dimittender.

Fagmakker-ordningen er et fagligt "velkommen" til faget og Arkitektforeningen og er i udgangspunktet blot ét inspirationsmøde mellem fagmakker og dimittend. Er der grobund for yderligere møder, involverer man sig naturligvis i dén udstrækning, der passer.

Koblingen foretages af Arkitektforeningens sekretariat, men selve inspirationsmødet fastlægges af parret selv.